”… Kun i kraft af hinanden kan vi leve og ånde og ingen skaber alene…

Udstillingens titel er inspireret af bogen ”Ingen skaber alene” Breve fra den danske billedhugger Sonja Ferlov Mancoba (1911-1984) til kunsthistorikeren Troels Andersen. Udstillingsprojektet er (endnu) et opgør med ideén om kunstneren som det egenrådige geni.

Udstillingen Ingen skaber alene i Apostelkirken på Vesterbro tager udgang i kirkerummet som redskab til billedskabelse, konkret og fysisk; hvordan rummet animere visuelle og skulpturelle udtryk. Mit bidrag Vandmærke er en reaktion mod et arkitektonisk statisk udtryk i et ceremonielt hverdagsrum. Et mindre skilt på forreste bænkerække med skiften; For Tunghøre henvendte sig direkte til mig, den hørehæmmede. Derfor er det er et værk, der tager form efter - og drager omsorg for krop og syn. Værket ønsker både at opløse og genetablere det rum, hvis ramme har haft afgørende indflydelse og medbestemmelse for dets tilblivelse.

Vandmærke er et flydende værk, der bliver til under en lang proces af tekstile, praktiske og visuelle beslutninger. Det er en gestalt af en regndråbe fra et Nordatlantisk regnskyl og handler om vand, der forener verden på tværs af grænser og arter.

En stor tak til Liselotte Christiansen og Søren-Emil Schütt ved Lundtoftegades beboerhus’ bestyrelse, SVFK, Vesterbro Lokaludvalg og til alle tekstile bidragsydere fra nær og fjern.

Previous
Previous

.

Next
Next

.